Henrik Poulsen, Løb

Henrik Poulsen

Jeg hedder Henrik Poulsen, jeg er 41 år gammel og bor i Birkerød. Løb, styrketræning og HYROX er mine store passioner, og jeg har været aktiv i forskellige sportsgrene i mange år. Jeg begyndte at løbe i 2015 og har styrketrænet siden 2002 (eller det tror jeg i hvert fald!). Siden marts 2024 har HYROX været en del af mit liv, efter jeg prøvede det for første gang i København. Mine største præstationer inkluderer en sejr i Esrum Sø Rundt 5 km i 2022, to andenpladser i Herlevløbet 5 km i 2020 og 2021 samt en marathondebut på 2:48:33.

Jeg har altid været aktiv, og fodbold fyldte meget i mine unge år. Efter gymnasiet begyndte jeg at styrketræne og i 2014 kastede jeg mig spontant ud i mit første halvmaraton uden forudgående træning. Overraskelsen over min egen præstation fik mig til at tage løb mere seriøst og arbejde struktureret med min træning. For nylig stiftede jeg bekendtskab med HYROX, og sporten har virkelig været en øjenåbner for mig, da jeg kan kombinere mine to store interesser: styrke og løb.

Jeg har været bekendt med Craft Sportswear i mange år gennem mit engagement i FundRacers, hvor Craft har været en trofast tøjsponsor. Derfor var det naturligt for mig at sige ja til at blive ambassadør for Craft.

Min hverdag er bygget op omkring korte, effektive træningspas. Jeg træner typisk 30-45 minutter hver dag, enten med styrketræning, HYROX-specifik træning eller en god løbetur. Nogle uger får jeg presset dobbeltpas ind, hvor jeg kombinerer både løb og styrke. Jeg spiser bevidst og fokuserer ekstra meget på ernæringen op til konkurrenceperioder. Balancen mellem sport, familie og arbejde er essentiel, og med et fitnesslokale derhjemme og på min arbejdsplads, har jeg fundet en god rytme.

Mine favoritprodukter fra Craft

Hvis du er interesseret i at følge min rejse tættere, har jeg samlet et udpluk af indhold fra min Instagram-profil herunder. Jeg byder alle velkomne, der ønsker at følge med i min verden af træning og daglige eventyr. Følg mig her på Instagram for løbende opdateringer og inspiration.