Sabrina Gryndahl, Løb

Sabrina Gryndahl

Hej, jeg er Sabrina Gryndahl, eller som mange kender mig: Sab, løbetossen! Jeg er 38 år gammel, bosat i smukke Køge, og mor til to skønne børn, og arbejder hos Circle K.

Min passion for løb startede for 13 år siden i et træningscenter, hvor løbebåndet hurtigt blev mit favoritredskab. Her fandt jeg ud af, at løb er mere end motion – det er min store passion og min måde at finde ro, styrke og energi på.

Jeg har været med i flere store løb, som blandt andet Copenhagen Half hele tre gange, HCA Half, Storebælt Løbet og De Tre Broer. Selv under corona-lockdown, hvor fysiske løb blev aflyst, holdt jeg fast i min passion og deltog i virtuelle halvmaraton. At mærke, hvordan min krop rykker sig, og hvordan mine præstationer bliver bedre og bedre, er min største motivationskilde. Jeg tror på, at når man giver kroppen tid, omsorg og udfordringer, kan den opnå langt mere, end man selv tror.

Som ambassadør for Craft Sportswear er jeg stolt over at kunne inspirere andre til at finde glæde og styrke gennem sport. Jeg elsker Craft’s løbetøj fra top til tå – det er som en mental forberedelse, når jeg trækker i mit løbetøj. Min krop ved, at den skal præstere, finde ro og skabe overskud. At være en del af noget større og få muligheden for at dele min passion med andre betyder utrolig meget for mig.

Jeg finder tid til løb i min hverdag, når DK vågner eller sent om aftenen, hvor kroppen falder til ro. Det giver mig den balance, som jeg har brug for mellem familie og arbejde. Løb er mit frirum, hvor jeg tanker energi, finder overskud og styrker mit sind..

Mine favoritprodukter fra Craft

Følg med i min løbeglæde og hverdagsbalance på min Instagram, hvor jeg deler min rejse, mine løbeture og glimt fra livet som løbetosse. Der finder du også små videoer, der viser, hvem jeg er som sportsudøver og menneske. Jeg håber, jeg kan inspirere dig til at snøre løbeskoene og finde din egen vej til glæde gennem sport!.